Bygge- og anlægsbranchen dækker over folk som arbejder med at opføre, ombygge eller reparere bygningsværker og som laver anlægsarbejde. Der er mange tekniske stillinger inden for byggeri. Blandt andet bygge- og anlægskonstruktion, indeklima og energi, veje og trafik samt vand og miljø.
Der er en lang række af forskellige stillinger inden for bygge og anlæg. Stillingerne har meget forskellige kvalifikationer, selvom de er indenfor samme branche, og derfor er det en fordel, at der er gode muligheder for at efteruddanne sig. Stillingerne omhandler alle byggeri og konstruktion på den ene eller anden måde.
Skal man arbejde i denne branche, er der en række krav til praktiske kompetencer. Man vil ofte se, at der er brug for færdigheder inden for matematik og fysik i forhold til eksempelvis at lave og læse tekniske tegninger samt ude på byggepladserne.
Derudover er der mange af stillingerne, som kræver, at man har hænderne skruet godt på samt er stærk fysisk. Det kan også være en fordel at have teknisk kunnen, da branchen og udstyret altid er under udvikling og fornyer sig.
Der er i bygge- og anlægsbranchen også stillinger inden for projektledelse, konstruktion og design. Projekterne og opgaverne kan være af enten mindre eller større art og kan laves for både det offentlige, foreninger, virksomheder og private.