Til udbetaling: kr
Som start til at udregne hvad man får udbetalt, skal man indtaste sin bruttoløn. Din bruttoløn er den løn, som din arbejdsgiver giver dig, før alle skatter, bidrag og lignende faktorer er blevet fratrukket.
Typisk vil man have en fast månedsløn, hvis man er fuldtidsansat, og hvis ikke kan man finde sin bruttoløn ved at gange det antal timer, man arbejder om måneden med ens timeløn.
Du kan finde din bruttoløn på din lønseddel stående som AM-indkomst.
I Danmark har alle et personligt skattefradrag. Beløbet kan variere, men i 2018 var det personlige fradrag for personer på 18 år eller ældre 46.000 kr. årligt.
Skattefradraget er mere konkret, det fradrag som bliver trukket fra din skattebetaling hver måned. Hvis vi tager udgangspunkt i et årligt skattefradrag på 46.000 kr., vil det altså sige et fradrag på omtrent 3.833 kr. om måneden. Det betyder, at man kan tjene 3.833 kr., før man skal betale skat af sin løn. Hvis du eksempelvis tjener 23.000 kr. om måneden, er det altså kun de sidste 19.167 kr., som du skal betale skat af.
Ifølge dansk lovgivning kan ens ægtefælle udnytte ens resterende skattefradrag, hvis ikke man får det hele opbrugt.
Arbejdsmarkedsbidrag er en skat, som bliver pådraget al arbejdsindkomst; altså lønindkomst og indkomst for selvstændige. Arbejdsmarkedsbidraget ligger i dag på 8% og omtales ofte som bruttoskat.
Din pension beregnes som en procentdel af din løn. Din pensionsprocent er personlig og afhænger af, hvilken aftale du har med dit pensionsselskab og din arbejdsplads. Man ser ofte at arbejdsgiveren betaler ⅔ af det samlede beløb, hvortil man selv skal betale den resterende ⅓ . Har du en procentsats på eksempelvis 12%, betaler din arbejdsgiver 8%, og du betaler selv 4%.
Hertil kommer sig ATP-bidraget, som er en obligatorisk pensionsopsparing. Denne har til formål at sikre, at man har mere til rådighed ved siden af ens folkepension. Som fuldtidsansat med over 117 timer om måneden giver man 90 kr. af sin løn til ATP. En almen lønmodtager får ATP-bidraget trukket automatisk.
Din trækprocent er den del af din løn, som bliver trukket fra i skat i procent, også kaldet din skatteprocent. Hvor meget, man får trukket fra i skat, er forskelligt fra person til person. I Danmark afhænger din trækprocent af, hvor høj en indkomst du har.
Hvis du betaler bundskat og har meldt dig ud af folkekirken og derved ikke betaler kirkeskat, så betaler du 37% i skat. Er du derimod en af de personer, som tjener mere, så betaler du topskat. Og hvis ikke du har meldt dig ud af folkekirken, og derved betaler kirkeskat, så betaler du altså 53% i skat.
Er du i tvivl om din trækprocent og dit månedlige fradrag, så kan du tjekke op på det ved at gå ind på SKATs hjemmeside i TastSelv og finde svaret under din forskudsopgørelse.
Er du i tvivl om din trækprocent og dit månedlige fradrag, så kan du tjekke op på det ved at gå ind på SKATs hjemmeside i TastSelv og finde svaret under din forskudsopgørelse.
Som start til at udregne, hvad man får udbetalt, skal man indtaste sin bruttoløn. Din bruttoløn er den løn, som din arbejdsgiver giver dig, før alle skatter, bidrag og lignende faktorer er blevet fratrukket lønnen.
Typisk vil man som fuldtidsansat have en fast månedsløn, og hvis ikke kan man finde sin bruttoløn ved at gange det antal timer, man arbejder om måneden med ens timeløn.
Du kan finde din bruttoløn på din lønseddel stående som AM-indkomst.
Services
Ressourcer
Jobsøgende
Nordvikar